Visum til Rusland (elektronisk visum)

Rusland har indført et elektronisk visum system, som nu betyder, at du kan besøge Rusland uden at skulle forbi ambassaden i København med fysisk dokumenter, pasbillede og afgive fingeraftryk. Der findes 3 forskellige elektroniske visum til Rusland, så før du kan ansøge skal du vide hvilken del af Rusland du skal besøge:

  • Skt Petersborg e-visa: Med dette visum kan du besøge Skt. Petersborg og Leningrad regionerne i Rusland
  • Kaliningrad e-visa: Med dette visum kan du besøge Kaliningrad Oblast, som er en russisk enklave mellem Litauen og Polen ved det baltiske hav.
  • Rusland Fjernøsten e-visa: Med dette visum kan du besøge alle regioner i fjernøsten i Rusland; Primorsky Krav, Sakhalin Oblast, Kamchatka Krai, Amur Region, Khabarovsk Krai, Chukotka Autonomous Okrug, Republic of Buryatia og Zabaykalsky Krai.

Hvis du skal besøge andre områder end dem nævnt ovenover, så skal du desværre forbi ambassaden i København.

Visumkrav

Før at du kan modtage dit e-visum til Rusland skal du overholde følgende krav:

  • Dit pas skal minimum være gyldigt i 6 måneder fra den dato du rejser ind i Rusland, og have minimum en blankside
  • Du skal have din egen personlige e-mail, hvor du kan modtage dit Russiske e-visa på
  • Du skal have taget et pasfoto lignende billede som maksimalt må være 6 måneder gammelt. Billedet skal du tage med en hvid baggrund. Du kan tage det med din mobil.

Det skal du have med ved ankomst til Rusland

Ved indrejse til Rusland på et e-visum skal du medbringe følgende dokumenter:

  • Et gyldigt pas (og ved ankomst skal der mindst være 6 måneder før passet udløber)
  • Et fysisk udprint af dit Rusland e-visa
  • En rejseforsikring som er gyldig i Rusland
  • Returbilletter med enten fly/skib/bus eller lignende