Visum til Azerbaijan

Danske statsborgere der ønsker at besøge Azerbaijan kan ansøge om et visum til Azerbaijan herinde. Et visum til Azerbaijan er gyldigt i 90 dage fra den dag det bliver udstedt. Du må maksimalt opholde dig i 30 dage i Azerbaijan på et visum. Hvis du ønsker at opholde dig i Azerbaijan i længere end 30 dage, så skal du forbi en af Azerbaijans ambassader. Da de ingen ambassade har i Danmark, så skal du altså besøge en af deres ambassader i udlandet.

Et elektronisk visum kan bruges til følgende aktiviteter i Azerbaijan: turisme, forretning, kultur, medicinsk behandling, sport, videnskab, uddannelse, humanitære og arbejdsrelaterede aktiviteter(du må ikke arbejde i Azerbaijan.
Årsagen til dit besøg angives på din visumansøgning.

Behandlingstiden på et visum er normalt omkring 3-4 hverdage. Vi anbefaler derfor at du ansøger i god tid. Hvis du er for sent ude og har brug for et visum øjeblikkeligt, så kan du betale et ekstra gebyr for at få behandlet din visumansøgning med det samme. Hvis du betaler for et visum med prioritet, så har du normalt dit visum indenfor 4-5 timer.

Visumkrav til Azerbaijan

Før at du ansøger om et elektronisk visum til Azerbaijan, så er det vigtigt at du overholder følgende krav:

  • Et pas der er gyldigt i minimum 6 måneder fra ankomst datoen
  • Du har et billede af dit pas’ biografiske side (den side med billede, navn og andre informationer)
  • Et gyldigt betalingskort (Visa eller MasterCard) til at betale for Azerbaijans visumgebyr
  • En e-mail adresse, hvor du kan modtage dit elektroniske visum på
  • En adresse på det sted hvor du opholder dig imens du er i Azerbaijan

FAQ

Hvad er fordelen ved et elektronisk visum?

Azerbaijan har ingen ambassade i Danmark, og derfor den eneste mulighed for at få et visum udstedet i Danmark er ved at søge om et elektronisk visum.

Hvor længe vil mit visum være gyldigt?

Dit visum er gyldigt i 90 dage fra det er udstedet. Det betyder ikke at du kan opholde dig i Azerbaijan i 90 dage. Du må maksimalt opholde dig i Azerbaijan i 30 dage i visummets gyldighedsperiode.

Skal mine børn også have et visum?

Ja dine børn skal også have et visum. Du skal lave en seperat visum ansøgning til dine børn.

Skal jeg have et visum, hvis jeg blot er i transit/transfer i Azerbaijan?

Hvis du bliver i det internationale transit/transfer område og ikke forlader lufthavnen, så skal du ikke have et visum.

Jeg har lavet en fejl i min ansøgning, kan I rette den?

Nej, en fejl kan ikke rettes. Du skal lave en helt ny ansøgning.

Kan jeg medbringe mit visum på min mobil?

Nej, du skal printe en kopi af dit elektronisk visum(e-visa) ud før ankomst til Azerbaijan, da det skal fremvises og afleveres i fysisk format til immigrationen.